”Hvordan man kommer gennem livet på trods af usportslig kropsbygning, manglende kvindetække og stærkt begrænsede intellektuelle ressourcer”
Foredraget har begejstret mange tusinde tilhørere over det ganske land, siden han som pensionist forlod Politiets Efterretningstjeneste i foråret 2010.
Foredraget er et tilbageblik over hans liv – lige fra fødslen til besigtigelsen af den bolig, han agter at overtage, når han engang skal på plejehjem – og man kommer langt omkring.
At være født doven er just ikke et privilegium. Her kræves evner i at sno sig rent verbalt – og et godt snakketøj. Begge dele har Hugo Mortensen tilegnet sig og mestrer at fortælle herom på en særdeles morsom og underholdende facon.
Vil man være sikker på en hyggelig eftermiddag eller aften, hvor humoren er i højsædet, er Hugo Mortensens foredrag absolut værd at satse på.
Arrangør: Lyne Hallen