-
Kategorier
-
Tags
avisindsamling Banko børn cykling dart diskotek filmaften foredrag Fredagsmotion Fritid General generalforsamling grillaften grundlovstale gudstjeneste julehygge julemarked kvinder Køkkenfri Lyne Veteran Traktor Mad musik mænd Owen Auten rafleturnering Sankt Hans skt. hans aften sommerfest spisning Sportsuge U13 drenge Udflugt
Præst: Anne Marie Baun Christensen
Kirkedag: 17. søndag efter trinitatis
Inden vi ser os om er kornet modent, høstet og malet, og boller
smør og marmelade sat på bordet. Efter gammel skik holder vi
høstgudstjeneste for at takke for det alt sammen… og i år vil
høstgudstjenesten tage form som en familiegudstjeneste. Jeg vil
gerne opfordre alle til at medbringe æbler og pærer, gulerødder
og grønkål, rødbeder og blomster, brød og marmelade… og alt
muligt andet, der har med høsten at gøre.
Jeg vil også gerne invitere sognets børn i alle aldre til at hjælpe
med at bære årets afgrøder ind i kirken ved gudstjenestens begyndelse.
Mød blot op i våbenhuset et kvarter før gudstjenesten.
Håber vi bliver rigtig mange i høstoptoget.
Bagefter drikker vi en kop kaffe eller en sodavand, og grøntsagerne
m.v. fordeles, og penge lægges i kirkens indsamlingsbøsse
sammen med dagens øvrige indsamling til fordel for Folkekirkens
Nødhjælp.
Vel mødt til Høst og familigudstjeneste
Sognepræsten
Lørdag den 17. juni 2017 kl. 18.30 – 02.00 i Lyne Hallen
Menu: (leveres af Lone, Hotel Hjedding)
- Sild m/karrysalat
- Krydret nakkesteg, kalvesteg og kylling i fad
- Bagt kartoffelmos og Provence kartofler
- Diverse salater
- Pandekager med is
Underholdning:
- Lokal revy
- Udnævnelse af Årets SLGU´er
- No 1 danceband
Entre – incl. mad, underholdning & dans
- 240,- kr./billet – senest søndag den 11. juni 2017
Arrangør:
- Strellev-Lyne GU
Ulla Rahbek og Marianne Dahl
Landsbyklyngen Bedst mod West
Invitation til kick-off
Sdr. Vium, Hemmet, Bork og Lyne
Muligheder vi kun kan tænke og løfte sammen…
Kom med alle dine ideer og tanker til, hvad vi som område kan løfte sammen til glæde for os alle. Dette er aftenen, hvor ingen ideer og input er for store og ingen er for små. Vi får en spændende aften, hvor vi vender alle ideer og tanker som vi sammen kan skabe. Det er her du kan være med til at gøre en forskel for vores område. Det er en aften – både for dem, der gerne vil høre, hvad der skal ske, dem der vil være med til at sætte et yderligere præg på klyngen med deres ideer, og for dem som måske gerne vil have en lille rolle på den ene eller anden måde i det fremtidige samarbejde. Alle er velkomne – hvad enten du repræsenterer en forening, en interessegruppe, en virksomhed eller bare dig selv.
Aftenens program er:
- Spisning (landsbyklyngen er vært)
- Landsbyklyngen – formål og hvad er der sket indtil nu
- Kort om hvad der kom ud af vores borgerundersøgelse
- Præmieoverrækkelse (fra borgerundersøgelsen)
- Frem over
- Inspiration til fremtiden, hvad ønsker du for vores område og for klyngesamarbejdet?
- Oplæg til ideer og hvad vi kan og vil opnå med landsbyklyngen
- Diskussion af ideer
- Opsamling – hvad er det så vi prioriterer i første omgang.
- Konkretisering af forslag og næste skridt i den videre etablering af Bedst mod West
- Tak for i aften.
Dato: Mandag, den 29. oktober 2018, kl. 17.30 til 20.30
Sted: Lyne Hallen, Klostervej 3, 6880 Tarm
Oplæg og diskussion vil blive styret af Lars Hajslund og Malene Thune. Lars Hajslund er en af Danmarks mest anvendte foredragsholdere i forhold til innovation og nytænkning. Malene Thune er konsulent på projektet omkring etablering af Landsbyklyngen Bedst mod West.
Grundet spisning er der tilmelding senest den 20. oktober til halinspektør Jeanette Sørensen på tlf. 2224 4173. I forbindelse med tilmelding angiv gerne om det er børn eller voksne. Hvis der er mindre børn vil der blive arrangeret pasning i Lyne Hallen (og det er OK at liste af inden det er slut, hvis nogen skal puttes).
Vi glæder os til at se jer og høre jeres ideer og input.
Med venlig hilsen
Styregruppen for Bedst mod West