Ny lokal kandidat for Venstre

Gitte Reedtz fra Hovenstiller op til valg til kommunalbestyrelsen i november i år.

Gitte Reedtz (44), er uddannet indenfor international handel og arbejder med møbler hos Interior Direct A/S  i Vejle.

I Hoven er hun aktiv på mange felter. For nogle år siden var hun med til at starte Hoven Friskole og har siden da været aktiv i lokalområdet. Senest har hun hen over sommeren bistået den lokale borgerforening med at skaffe tilstrækkelig opbakning til etablering af fibernet, hvilket lykkedes for dem.

Gitte har ved flere lejligheder besøgt arrangementer i Lyne, sommerfesten, Åwen awten og senest Åben Landsby, for at gøre sig bekendt med folk og med området.

Gitte stiller op som kandidat for Venstre i Hoven, Ådum og Lyne.

Indenfor vor kommune interesserer Gitte sig særligt for spørgsmål som:

  • Børn og familie – skolestruktur. Et varieret udbud, der tager hensyn til afstande og geografi.
  • Bosætning – vi må satse mere på at få tilflytning til området – fx ”prøveboliger”.
  • Infrastruktur – sikre muligheden for alle borgere til at nå fritidsinteresser, indkøb, offentlige instanser og kultur.
  • Erhverv – skabe netværk og et miljø der vil gøre det attraktivt for virksomhederne at etablere sig. Udvikling – skabe et forum tværs af de 3 sogne.

På Facebook skriver hun om en lang række af de forhold, hun møder på sin vej.

 

Lyne Venstre,

Gunnar Schmidt

Print Friendly, PDF & Email