Lokal kandidat for SF

Skal Lyne have helt lokal repræsentation i kommunalbestyrelsen?Jeg hedder Mikael Pedersen, er 38 år gammel, uddannet socialrådgiver og jeg har slået mig ned i Lyne. Jeg har valgt at stille op som kandidat til kommunalvalget for SF, da jeg synes vi mangler lokal repræsentation i byrådet.

Jeg stiller op i Lyne og repræsenterer udkanten af kommunen, i den sydlige del, udenfor de store byer – altså herude “på landet” hvor VI bor.

Jeg vil arbejde for:
– At vi gør det mere attraktivt for læger at slå sig ned i vores kommune, så vi kan imødekomme manglen på læger.
– De lokale interesser og jeg er ikke bange for at gå ind i debatten omkring vindmøllerne og miljøet.

– Det er vigtigt at have fokus på skole-, pasnings- og fritids tilbud i yderområderne.
Vi må sande, at vi ikke får noget forærende i vores område. Vi skal ikke finde os i at blive glemt når der forhandles budgetter. Det er vigtigt, at vi har nogle fritidstilbud i lokalområdet – også i fremtiden.

– Beskæftigelsen.
Vi skal hele tiden kæmpe for, at virksomheder vælger at slå sig ned i vores område. Det er en kamp vi skal blive ved med at kæmpe. Vi skal vise og fortælle om de værdier der er for erhvervet ved, at slå sig ned i vores område.

– Den voksende ulighed
Forskellen mellem rig og fattig, by og land vokser stadig og det bliver særlig mærkbart i en kommune som vores. Vi skal arbejde for at kæde by og land sammen, uanset hvilken indkomst man har.

– Ordentligheden skal tilbage i den kommunale forvaltning.
Vi skal ikke have bonusordninger, for at motivere ansatte i den kommunale forvaltning til at gøre deres arbejde, blot fordi man vil have en økonomisk besparelse på borgernes bekostning. Vi skal ikke kun tænke i den billigste løsning, men tænke i den bedste løsning, både for kommunen men så sandelig også for borgeren.

Følg mig på facebook: www.facebook.com/MikaelPedersenSF/

Print Friendly, PDF & Email