Kroket og Petanque stævner

Besøg fra Ølgod Kroket og DGI petanque Åbningsstævne

Fredag d. 1.april 2016 havde kroket-klubben i Lyne besøg fra Ølgod.

Dagen startede med ibrugtagning af vores nye flag, hvorefter 26 glade kroketspillere tog hul på kroketspillet med dagens skønne solskinstimer.

Vi mødtes kl. 10, hvor der blev inddelt hold og alle mand gik på banerene til dagens dyst.

KL. 12. blev der serveret smørrebrød, som blev leveret fra OK-tanken i Lyne. Efter en dejlig og hyggelig frokost fortsatte kroketspillet til kl. 15.

Dagen blev afsluttet med med kaffebord og med hjemmebag fra de lokale spillere. Alle 26 spillere var rigtig godt brugte og kunne tage hjem med den gode tanke om, at de havde brugt sig selv i gode venners selskab.


Lørdag d. 2. april 2016 afholdte petanque-klubben i Lyne det første DGI åbningsstævne.

Det nye Dannebrog blafrede smukt over stævnet, hvor ca. 60 personer deltog, og der blev spillet på livet løs.

Dagen startede med indskrivning og morgenkaffe. Derefter blev der spillet 3 kampe inden frokost. Efter en hyggelig og munter frokost blev der spillet 2 kampe og herefter var der kaffe med hjemmebagte kager. Imens blev resultatet af samtlige kampe opgjort og resultatet blev:

PlaceringNavnBy
1. pladsElse Marie T. SørensenLyne
2, pladsMette LundLyne
3. pladsKarl AndersenAadum

 

Mange frivillige hjalp til med at få de 2 stævner til at køre; – havde det ikke været en mulighed med frivilliges indsats kunne sådan et stævne ikke lade sig gøre.

Flere havde bagt, andre dækkede festlige borde, nogen kom med blomster og andre med kaffe i termokander.

Det er et kæmpe arbejde at få sådanne stævner til at køre, men med sammenhold og god planlægning – så kan det lade sig gøre.

Billeder og tekst: Sinne Johnsen & Nancy Bisgaard

Print Friendly, PDF & Email